Og så var der hende der, der gik i seng, i mens hun tænkte på alle de ting hun skulle have sagt, og gjort. Og hvordan tingene så havde været. Tænker du mon på det samme?

Søndag

Af en eller anden tåbelig årsag er jeg altid ekstremt produktiv på søndage. I dag startede jeg morgenen ud med.. ja okay at have tømmermænd. Men kl. 12 var jeg da på Louisiana i hvert fald. For at se udstillingen Living. Jeg er simpelthen så ked af, at vi først er der kommet op nu, for kunne godt have kastet et ekstra blik på den. Senere har jeg vasket bil, ryddet op på værelset, lavet psykologi opgave og snart også matematik. Bare så jeg kan føle jeg med god samvittighed kan høre yndlings barometer i aften på P3. Det er altid weekendens optur <3

Tiden går så hurtigt når, man har det sjovt.

Da jeg stod i badet i morges, gik det op for mig, at det kun var en uge siden, jeg havde købt min nye shampoo. At det kun var en uge siden jeg havde set min veninde, Sasha, sidst. Selvom det føles som om der er gået et helt år siden sidst. For.. Jeg har oplevet så mange nye ting. Gode ting. Fantastiske ting. Og mindre gode ting, som at køre ind i en tankstation. Fuck det var dumt. Jeg ved ikke hvor jeg vil hen med det her. Alt er bare så anderledes, og jeg tror ikke, det bliver det samme igen. Jeg ved ikke hvordan, jeg skal forholde mig til det.

Lidt yndlings Adele til jer:

Og lidt Kidd.. Bare fordi det er så svært at være så good.

Lidt lommefilosofi på en lørdag aften

Jeg er på vej ud. Ville blot informere jer om, at det natten til fredag gik op for mig, hvor uvidende jeg i princippet er. Hvor mange fordomme jeg har, jeg ikke kan forsvarer. Hvor mange holdninger jeg ytre, der ikke er mine men andres.
Jeg er træt af det. Jeg vil danne mit eget. Opleve nye ting.
Tak fordi du fik mig til at indse det.

Drømmene der stille forsvandt.

Da jeg var mindre, drømte jeg, som så mange andre, om at blive prinsesse og cirkusprinsesse. Som man blev ældre ændrede prinsessedrømmen sig mod noget mere professionsrettet, nemlig model, fotograf, musiker, eller noget i den dur. Stille og roligt gik det op for de fleste af os, at mulighederne for at skabe en karriere inden for de pågældende felt, nok ikke var så store.. Så vi ændrede det igen. For mit vedkommende først til kok – jeg ville have min egen restaurant eller cafe, senere bare med min egen kaffe bar. Men nej, jeg måtte sande at sandssynligheden for en succesfuld karriere på det felt, også er rirnge. Så jeg ændrede min drøm igen, igen, igen. Denne gang til det, jeg nu skulle drømme om og stræbe efter resten af livet.. Jeg besluttede mig for tre ting: advokat, journalist eller psykolog. De fleste mener nok, de tre ting er fuldstændig uforenelige, og overhovedet ikke i nærheden af hinanden. Og det er de heller ikke. I deres metoder. For målet er da det samme? At hjælpe folk. Journalisten gør det med viden, advokaten ved retslig beskyttelse og psykologen ved selvhjælp. Da jeg gik ud af 3g. måtte jeg sande, at det nok, højst sandssynligt heller ikke bliver denne drøm jeg kan få realiseret. Tilbage har jeg en. At få en familie. At få børn. Hvor modbydeligt det end lyder, at få mine egne børn. Jeg vil gerne være gravid, og jeg vil gerne have det er mit barn af kød og blod..  Det lyder garanteret absurd for dig at en pige på 19 år, kan sidde og skrive om hvor meget hun ønsker at få børn, men det er jo ikke ligenu. Bare på et tidspunkt. Jeg vil have muligheden. Nu må vi se.
Please gud, kan du ikke bare lade den drøm forblive intakt? I hvert fald lidt endnu..

 

Grunden til jeg er en kælling er, jeg føler, jeg har retten.

Det sidste stykke tid har i høj grad været præget af kaos, omvæltninger og forandringer. Både indvendigt og i omgivelserne. Min automatiske reaktion har været at påtage mig alt for meget. Så meget at jeg ikke har haft tid til at tænke på hvad kunne have været, hvad ikke vil blive og hvor skræmmende, hvad bliver, er. Problemet med denne automatiske forsvarsreaktion er bare, den ikke tager højde for aftener, nætter og kroppens kunnen. Jeg kan mærke det dag for dag, hvordan jeg slidder mig selv ned, og alligevel nægter jeg at sætte farten ned.. For hvad nu hvis, jeg rent faktisk skulle til at tage ansvar for, hvordan jeg har ageret i løbet af de sidste to måneder?

Jeg tror strukturen i det her indlæg afspejler mit indre ret godt.
Forhåbentligt er der snart styr på det hele igen.

Indtil da skriver jeg nok ikke her igen.

Checkliste: the to do’s of the day.

Jeg elsker lister. Så er det sagt. Det er virkelig noget af det, der får min hverdag til at hænge sammen, for ikke at sige min hverdag til at være god. Jeg ved det lyder tåbeligt, men der er ikke noget bedre end at se en hel liste med gøremål, hvor alt er streget ud. Man sover så meget bedre. Jeg tænkte i skulle have lov til at se, hvordan en typisk ser ud for mig:

1. Ryd op og gør rent på værelse.
2. Arbejde.
3. Tag til fitness.
4. Læs det sidste af tema 1.
5. Lav mindst den ene af psykologi afleveringerne.

Det er da meget hyggeligt. Og nogle af tingene er sådan lidt… søgt. Men altså jo flere streger, jo bedre en følelse !

Ugens: sang #2

Ritual Union med Little Dragon

Her er så den sang jeg lever og ånder for i øjeblikket.. Eller det er løgn, jeg lever og ånder altid for Little Dragon. De er virkelig noget af det bedste musik jeg kender. Alt hvad de laver.

Billedet er fra den udstilling jeg var inde og se i går. Det er som sagt min onkel, Hans Edvard Nørregaard-Nielsen, der sammen med Kirsten Klein har lavet en udstilling i forbindelse med udgivelsen af bogen Limfjorden.. Jeg elsker Kirsten Kleins fotografier fordi hun er i stand til at tage virkelige ting og gøre dem nærmest eventyrligt smukke. Det er fantastisk.

Ligenu er jeg i gang med at læse psykologi. Og om lidt skal jeg til Ballroom fitness med en veninde, og senere skal jeg så hjem til en ven og drikke kaffe. Jojo. Det  bliver en travl aften. I må hygge jer

Bare så vi lige får tingene på det rene her fra morgenstunden.

Jeg er typen der…
- bliver hidsig uden varsel.
- elsker sushi så meget jeg faktisk tror jeg ville prostituere mig selv for den.
- aldrig siger hvad jeg mener, men går ud fra du stadig ved det. (Vi ved allesammen du er tankelæser, jo)
- elsker at hade ting.
- bitcher over alt.
- har det decideret fysisk dårligt indtil jeg får min første spand kaffe.
- bliver mildt irriteret når to venner vælger at have sex imens jeg er i samme seng.

Nu forstår du det vel godt ikke? Altså mig. Det er i hvert fald en fair warning

Whenever a friend succeeds, a little something inside me dies.

For en måned eller to siden ringede min veninde, og tiggede og bad om hun ikke nok måtte komme forbi, for hun gik ‘the walk of shame, without having shamed’. Abstrakt og underligt, jeg ved det, men vi kender det jo allesammen godt. Nogle aftener er man bare lidt fuldere end andre, og hvis ikke man sover hjemme på de aftener, kommer man til at fremstå som typen der måske havde det lidt sjovere end man egentlig havde det når man går hjem næste dag. Forstå mig ret, man behøver jo i grunden slet ikke have været sammen med vedkommene man har sovet hos – det kan have været en veninde, en ven – ja endda en fætter eller kusine. Men når du går hjem derfra næste morgen, ved de forbi passerende jo ikke hvor du har sovet. De ved bare du har fest tøj på. Og udtværet make-up. Og har tydelige tømmermænd. Og ligner en der skammer dig. Og helt ærligt vi ville alle konkludere det samme: Der er en der har hygget sig i nat, hva’?

Det blev en meget lang introduktion til en meget kort historie. Uanset hvad. Sådan startede min dag i dag. Jep det var one of those days, hvor man vågner et fremmet sted, hader lidt sit liv og ikke kan komme hjem hurtigt nok. Og da jeg kom hjem sad der en moder og ventede på jeg gjorde mig klar, så vi da for søren kunne komme op og se min onkels udstilling på Sophienholm. På vej i bilen kunne jeg godt mærke at den mængde alkohol jeg indtog i går, i hvert fald ikke havde tænkt sig at blive nede. Og jeg kunne også mærke at min mor ikke havde tænkt sig at gøre noget som helst for at hjælpe mig med at holde det nede – nærmere tvært imod. Men hey, man ligger jo som man har redt. Det blev dog en meget hyggelig tur alligevel. Jeg synes udstillingen var rigtig flot og det er altid rart at være sammen med ens moder lidt alene.
Da jeg kom hjem fra Sophienholm kom min oven nævnte veninde forbi og samlede mig op og så tog vi ud og spiste running sushi på Aji sushi i Lyngby (98 ,- for all you can eat søndag middag, det er billigt) og videre i biografen og se Captain America. Den er så fucking fed, alt i alt, blev min meget dårlige dag, faktisk til en helt formiddabelt en af slagsen. Håber også i hygger jer derude.